Træd et langt skridt frem, bøj det forreste knæ. Sæt hænderne ved skuldrene og træk armene bagud – saml skulderbladene. Træd tilbage, sæt hænderne ud for maven, krum lidt sammen og stram mavemusklerne. Skift ben og gentag øvelsen. Gentag øvelsen 5 – 10 gange.
Hvor gør det godt?
Hele kroppen er med i denne øvelse.
Hvorfor gør det godt?
Hofteled og knæled er altid bøjede i siddende stilling og bliver efterhånden usmidige. Mave- og rygmuskler bliver for slappe og brystmusklerne for stramme, så denne øvelse gør gavn for hele kroppen.
Suser dit blodsukker op og ned som en Yo-Yo i løbet af arbejdsdagen? Så husk mellemmåltider, men det skal være gode ting som frugt, gulerødder eller groft brød – ikke mars-bar og wienerbasser!