Klumme 6: Om sundhed og trivsel

Bente Dahl
Bente Dahl

Sundhed?

Hvor sunde er vi? Ser vi på statistik, så er vi mere eller mindre syge alle sammen.

Heldigvis passer det så ikke helt, men der er nogle foruroligende tal på visse sygdomme. I relation til arbejdspladsen kalder vi det ofte for balastningslidelser i bevægelsesapparatet. Det vil sige skader i muskler og led, som er helt eller delvis betinget af arbejdets art.

80% af alle mennesker får på et eller andet tidspunkt i tilværelsen den slags lidelser – som oftest i nakke-skuldre eller i lænderyggen. Det er meget ubehageligt og smertefuldt og herudover koster det os alle – samfundet – milliarder af kroner i reparationer og sygefravær. Det ville være rart, hvis disse tal kunne sænkes.

Trivsel

Hænger sundhed og trivsel mon ikke uløseligt sammen? Har man ondt i sin krop, tror jeg ikke, at man trives. Ved trivsel forstås vel for de fleste en fornemmelse af at have det godt. Sidder trivsel inde i hovedet? Hvordan plejer man sin trivsel? Måske kan man putte nogle ord på som: Man kan lide sit arbejde, man har et dejligt privatliv, man har frihed til at sige og gøre de ting, man ønsker, eller man har en masse dejlige mennesker i et netværk omkring sig.

Hvor meget indflydelse har man på alle disse faktorer? Og hvor meget hænger det psykiske sammen med det fysiske? Vi er blevet meget mere opmærksomme på denne sammenhæng efterhånden, som vi er blevet et rigere samfund, men det psykiske er noget sværere at måle på end det fysiske og der er vel også uendelig mange kombinationsmuligheder blandt mennesker.

sundhed-trivselVirksomhedernes ansvar

Netop i forbindelse med øget velstand er der efterhånden sat meget fokus på arbejdsmiljøet, på bedre møbler og mere oplysning.

Skal virksomhederne også påtage sig ansvaret for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling? Der er klare fordele ved at kombinere disse ting – blandt andet kan skader tages i opløbet og der spares meget tid. Skal vi til at motionere i arbejdstiden?

Jeg har selv stået for pause-gymnastik i mange år, men det er lette øvelser, som man ikke behøver være sportstrænet for at udføre. Skal vi indføre konkurrence i en virksomhed?

De bedste får mere i løn eller flere fridage! Hvad så med de stakler, der har det mest i hjernen? Bliver man et bedre menneske, eller bliver man en mere værdifuld medarbejder, hvis man kan løbe hurtigt eller hoppe højt? Der vil i hvert fald lige som i skolen blive nogle tabere på denne front.

Sundhedsvogter

Flyttes ansvaret for sundhed og trivsel ind på arbejdspladserne kan ideen være en neutral person, som kan være medarbejdernes personlige “coach” – jeg kalder det SUNDHEDSVOGTERE. Som vi kender det fra vægtvogtere, er det personer, som hjælper en til selvhjælp – og det kan omfatte næsten alle fysiske, psykiske og sociale områder.

En SUNDHEDSVOGTER kan være fysioterapeut, afspændingspædagog, socialrådgiver eller have en anden baggrund i sundhedsvæsenet.

SUNDHEDSVOGTERENS rolle er, at alle medarbejdere har mulighed for at få lavet en sundhedsplan, så eventuelle skader forebygges og sundheden fremmes efter individuelle ønsker og behov. Både fritid og arbejdstid skal planlægges, så det passer til personen – så personen trives med det.

SUNDHEDSVOGTEREN kan foreslå ændrede spisevaner, foreslå en specialist på et eller andet område, lave øvelsesprogrammer, evt. behandle eller holde kurser i kropsbevidsthed, afspænding eller rygskole. Stress kan også påvirkes positivt ved en fornuftig planlægning – og mon ikke vi alle kender til stress i hverdagen?

Gevinst

Hvor hurtigt man kan aflæse resultater af en sådan indsats er svært at sige, men der vil nok hurtigt vise sig forbedring i behandlingskrævende skader.

Det er vigtigt at man giver aktive behandlinger, hvor personen selv kan yde en indsats, så er virkningen noget mere langsigtet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *