Klumme 14: Rygsøjlen

Bente Dahl
Bente Dahl

Rygsøjlen

Rygsøjlens ledforbindelser er ret komplicerede, der er flere forskellige typer led i rygsøjlen. En trediedel af alle sygdomme skyldes skader i rygsøjlen, og det er derfor også en vigtig årsag til fravær på arbejdspladsen. Rygsøjlen er opbygget af en række hvirvler, 7 i halsrygsøjlen, 12 i brystrygsøjlen og 5 i lænderygsøjlen, og nederst er der korsbenet, som er sammenvoksede hvirvler, og halebenet. Ryghvirvlen består af en massiv knogledel, der bærer vægten og en knoglebue, der danner en kanal ned gennem rygsøjlen, og hvor rygmarven findes. Desuden er der knogletappe ud til siderne og bagud.

Discus

Mellem hvirvlerne er der en elastisk bruskskive: discus. Discus består af en ydre fast ring og en indre blød kerne og fungere som en slags stødpude.
I normal stående stilling indtager rygsøjlen nogle naturlige krumninger, den svajer i lænden, bøjer den anden vej i brystrygsøjlen og svajer igen i halsrygsøjlen. I denne stilling er trykket fra den overliggende hvirvel lige fordelt på hele bruskskivens overflade, men når rygsøjlen bøjes eller drejes, trykkes bruskskiven sammen i den ene side og spiles ud i den anden. Herved øges trykket på bruskskiven, og den bløde kerne i midten presses væk fra midten.

Discusprolaps

Hos yngre, raske mennesker kan discus tåle meget stort tryk, men hos ældre, mere forkalkede mennesker risikerer man ved overbelastning er brist i discusringen, og den indre, bløde kerne kan blive presset bagud mod rygmarven. Discus trykker på rygmarven og nerverødderne, og der opstår stærke smerter og muligvis også lammelser.Dette er en discusprolaps.

Discus kan sammenlignes med en svamp, idet den er væskespændt. Når man presser på discus, f. eks. rygsøjlens tryk i oprejst stilling, presses der hele tiden lidt væske ud af bruskskiven, når trykket ophæves eller ændres opsuges væsken igen. Væsken er den ernæringsvæske, der sørger for bruskskivernes fornyelse. Højden på discus er bestemmende for afstanden mellem ryghvirvlerne og hermed også for størrelsen af de åbninger, hvor nerverne passerer ud gennem rygsøjlen fra rygmarven. Bliver disse åbninger forsnævrede, opstår der et tyk på nerverne, og man får “ondt i ryggen”.

Slidgigt

Discus forkalker noget i løbet af ens levetid, den bliver mindre god til at opsuge ernæringsvæske og dermed altså lidt mindre. Herved bliver nervernes udgangshuller mindre, og der opstår efterhånden tryk på nerverne og smerter. Alle bevægelser i rygsøjlen medfører et ændret tryk på discus, trykket er mindst, når man ligger fladt ned med benene bøjede. Trykket stiger ved tunge løft men også ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. En meget vigtig faktor er tiden, idet ryggen sagtens kan tåle en rimelig belastning i kortere tid, men vedvarende overbelastninger er det, der forårsager nedslidningen.

Smerter og forebyggelse

Nogle mennesker er fra naturens hånd mere disponerede for rygsygdomme end andre, f. eks. hvis ryggen er for lige, er skæv eller krummer for meget. For alle ryglidelser gælder det, at man skal behandle sin ryg godt fra starten. Langt de fleste rygsygdomme opstår først efter mange års mishandling, selv om det ofte er en akut ting, der får det til at bryde ud.

Forebyggelse af rygskader er vigtigere end de senere forsøg på at helbrede. De fleste rygsygdomme er kroniske, man kan højst lindre på dem. Forebyggelse vil sige, at man lærer sin ryg at kende, og herefter behandler den rigtigt. Rigtigt vil bl.a. sige, at man forsøger at bruge rigtige arbejdsstillinger og arbejdsbevægeler, at man sørger for at bruge arbejdsredskaber, og at man sørger for variation i arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *