Klumme 5: Om pauser

Bente Dahl
Bente Dahl

Hvad er pauser?

Vi ved vel alle, hvad pauser er – men det er ikke sikkert, at vi arbejder bevidst med at indrette os, så kroppens muskler får de pauser der er nødvendige for at undgå over-anstrengelse. Eller at indholdet af pauserne svarer til kroppens behov.

Fritid og ferier

Vi har fået kortere arbejdstid, mere fritid og længere ferier. Den slags pauser i arbejdslivet bruger vi til at gøre de ting, vi kan lide at gøre. Fritid har ingen betydning, hvis vi ikke arbejder – ferierne glæder vi os til, og vi udnytter dem til at lade op til hverdagen.

Typisk for ferier og fritid er, at vi selv bestemmer dagsrytmen, og gør ting, der er meget anderledes end arbejdet.

Arbejdspause
Arbejdspause

Sport og motion

I fritiden tænker vi meget over, hvad vi kan lide at gøre, og i dag dyrker mange mennesker sport og motion som hobby. Det er sundt og godt, så længe det ikke overdrives.

Problemet kan ofte være, at når man er skrivebordsgeneral til daglig og så kaster sig ud i voldsom kropsaktivitet i fritiden, kan man pådrage sig både led- og muskelskader. Sundest ville være at dyrke den form for motion eller sport, som netop styrker de muskler vi har brug for til daglig – men man skal nu ikke kun tænke sundt – det er vigtigt at det også er sjovt.

Arbejdspauser

Vi arbejder mere og mere ensformigt og stillesiddende og koncentrerer arbejdstiden for at komme tidligt hjem. Dette medfører et stort arbejdspres med stress og høj koncentration, hvor man ofte glemmer at holde de fornødne pauser.

Kroppen kan tåle meget i mindre doser, men tiden er altid den faktor, der gør udslaget. Arbejdspauser kan være frokost- og kaffepauser – rygepauser eller bare bevæge – sig pauser.

Arbejdsmiljøloven siger, at man bør have mulighed for at foretage sig noget i pauserne, som modvirker de dårlige påvirkninger af muskler og led, som ensidigt, gentaget arbejde – EGA – medfører. Det kan være forskellige aktiviteter – en ribbe at hænge i, en trappetur eller en gåtur udendørs. Det kan også være pause-gymnastik eller et motionsrum.

Pausegymnastik

Ved pausegymnastik forstår man nogle målrettede øvelser, som kan ud-føres i en kort arbejdspause. Det skal kunne udføres ved arbejdsstedet, i roligt tempo og uden redskaber. Det er især strækøvelser, da mange af vore muskler og led holdes statisk i samme stilling i lang tid.

Alle fysiske aktiviteter fremmer kredsløbet – bare det at bevæge benene, eller sidder uroligt på sin stol er gavnligt.

Mikropauser

Der er et begreb, der hedder mikropauser. Det er pauser af brøkdele af et sekunds varighed. Det er især de muskelfibre, som sætter i gang allerførst ved enhver bevægelse, hvor der ikke bruges kraft. For eksempel i skuldermusklerne er der næsten altid en lille spænding alene ved at bære armenes vægt.

Ved arbejde med meget lidt kraftudfoldelse dannes der ikke så meget “træthedsstof”, at hjernen automatisk opfatter signalet om behov for en pause. Vi kender alle fornemmelsen ved tungt arbejde, at musklerne på et tidspunkt ikke kan mere – så holder vi en pause til musklerne er restitueret. Det er sundt og naturligt, men ikke muligt at registre-re ved “let” arbejde.

Skærmarbejde

Ved skærmarbejde er det nødvendigt, at skuldermusklerne får sådanne mikropauser, og det opnås ved, at man hviler armene på bordet, når det passer i en arbejdsrytme. Bordet skal altså indstilles, så det kan tage armenes vægt – man skal kunne hvile armene på bordet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *