Klumme 10: Menneskekroppen

Bente Dahl
Bente Dahl

Kend din krop – knogler og led.

Vi kender alle os selv vældig godt udenpå, men hvad er der inden under?

Vi ser os selv i spejlet hver eneste dag, og selv om
spejle ikke er, hvad de har været, får vi jo nok øje på forandringer i det ydre – rynker, deller, grå hår! Det er der ikke noget galt i, vi ældes alle. Men vi skal tænke på, at det indre også ældes, og lære at vedligeholde hele kroppen – ikke bare det ydre.

Skelettet

Menneskets krop består inderst inde af et stativ af knogler. Knogler er stive og uelastiske og kan tåle en meget stor belastning. Knoglerne er stablet oven på hinanden og bliver holdt sammen af blødere og mere elastiske væv: sener og ledbånd. Uden på knoglerne er først muskler, så kommer fedtvæv og til sidst huden.

Brystkassen danner et stort hulrum, hvor lunger og hjerte er godt beskyttet af ribbenene og neden under i bughulen befinder alle de andre organer sig; mavesæk, lever, milt, blære, tarme m.fl.

Øverst på skelettet har vi kraniet, som omslutter hjernen. Hjernen er det center, hvorfra alle impulser udgår til hele kroppen og hvortil alle indtryk udefra går ind.

Skelettet består af ca. 200 knogler i alle mulige faconer: lange og korte, runde og kantede, små og store. Knogler er hårde og ubøjelige og danner det stativ, der holder os oprejst.

Led

Hvor to knogler mødes, dannes et led. Det er leddene, der bevirker, at kroppen kan bevæges.

Man deler leddene i to grupper: ægte og uægte led. Ægte led: Hængselled, for eksempel i fingrene, hvor man kun kan bøje og strække, kugleled, for eksempel skulderled, hvor man kan bevæge i mange retninger. Desuden glideled, sadelled m.fl.

Uægte led: Komplicerede ledforbindelser findes bl.a. i rygsøjlen, hvor der er en bruskskive mellem knoglerne. Denne bruskskive kaldes også en discus. Når en discus revner, kommer der en udposning, som kaldes discusprolaps. En sådan prolaps vil altid trykke på nerverne, og derved give kraftige smerter.

Et led er en bevægelig forbindelse mellem to knogler. Knogleenderne er beklædt med brusk, der er mere elastisk end knoglevæv.

Der er en ledkapsel med en fold omkring leddet, den danner en manchet ligesom ved en gearstang i en bus.

Inde i ledkapslen er der ledvæske, som smører leddet og forhindrer slitage. Ved slid tørrer brusken ud, og der kan opstå revner eller ujævnheder, således at leddet ikke kan bevæges frit, og der opstår smerter ved bevægelse. Ved bevægelse i leddet dannes ledvæsken, led bliver stive af ikke at blive bevæget.

Det, du skal huske på:

Man skal helst bevæge alle led ud i yderstilling hver dag f. eks. ved gymnastik, hvorimod arbejdsbevægelser skal udføres med leddene i mellemstilling.

Arbejder man med leddene i yderstilling opstår der let en overbelastning af leddet, hvilket kan medføre belastningssygdomme. Belastingssygdomme viser sig som regel først efter længere tids overbelastning, men det er den daglige påvirkning, der er årsagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *