Klumme 13: Ergonomi for børn

Bente Dahl
Bente Dahl

FOREBYGGELSE FRA FØDSLEN!

Alle vi voksne er underlagt arbejdsmiljøloven, som skal beskytte os mod dårlige påvirkninger på arbejdspladsen, men denne lov gælder ikke for børn! Hele opvæksten, hvor vores organisme udvikler sig, er der ingen regler for børn – hverken i børnehaver eller skoler. Vi tillader endda vore børn at “lege” med computere fra de dårligt kan styre deres egne bevægelser.

Vi andre lærte at skrive – det var svært og tog lang tid – men lærer man at skrive på en computer?

Få dog øjnene op for vores nedbrydning af barnets uspolerede kropsbrug og bevar det i stedet for at ødelægge det!

OP ELLER NED AF STOLEN!

Flere avisartikler har fået mig til at reagere: “BØRNENE NED AF STOLEN”, “COMPUTERE TIL ALLE SKOLEELEVER”, “ORV – DET ER FOR BØRN” m.fl.

Den med børnene ned af stolen handler om de skader, børn pådrager sig allerede inden 10-års alderen. Der er foretaget forsøg med skolebørn i 4. klasse, der viser, at en anselig andel af disse børn har for korte muskler i benene. Selv børn i tre-fire-års alderen viser tendenser til stramme muskler.

Årsagen til disse forhold er, siger artiklens forfatter, at børn sidder for meget. Vi ser fjernsyn, video, leger computerspil i så stor stil, at det påvirker kroppens muskler. For stramme muskler i benene medfører, at den stående stilling bliver ændret. Den naturlige balance i rygsøjlen bliver til forkerte krumninger og deraf følgende forkerte belastninger på rygsøjlens led. Ofte ses, at bækkenet vippes fremad, så der opstår et stort lændesvaj og en meget krummet brystrygsøjle. Rygsøjlens naturlige krumninger – lille svaj i lænden, lille krumning modsat i brystrygsøjlen og igen et lille svaj i halsrygsøjlen – skal sikre at trykket på rygsøjlens bruskskiver ikke bliver for højt.

Ved denne kropsholdnings-ændring lægger man grunden til senere nedslidning i rygsøjlen og dermed også grunden til skader og gener i bevægeapparatet, som kræver reparation og behandling.

STRÆKØVELSER – UDSPÆNDING

Budskabet er, at børn skal lære fra starten at udspænde de korte muskler , og det skal foregå både i hjemmet og i skolen.
Enhver sportsmand med respekt for sig selv laver udspænding af de muskler, der belastes meget, både før og efter seancen. Skal vi alle til at tænke i de baner i forbindelse med vort daglige arbejde?

FOREBYGGELSE

Se på billedet af et lille barn, der sidder på gulvet og tænk på jeres
egne børn. Alle børn kan fra de begynder at sidde alene sidde som
disse dejlige unger – helt uden hjælp af fysioterapeut! Vi har alle det
samme billede på nethinden af det lille barn med en meget flot ryg
de kan beholde lændesvajet og endda bide sig selv i storetåen.
Hvor længe bliver de ved med at kunne det? Kan du?
Prøv at finde et billede af et barn i 10. klasse frem på nethinden – jeg vover at påstå, at dette billede er ens hos alle: Et udflydende væsen, der hænger som en sæk kartofler med en rygrad af skumgummi!

Hvordan er det pragtfulde lille væsen kommet fra det ene til det andet? Hvis er skylden? Hvordan skal det stakkels store skolebarn holde til at sidde resten af sit liv?

DET ER MØBLERNES SKYLD!

Åh, det var dejligt nemt – det er skolemøblernes skyld – de er også så elendige! Så kom vi af med den dårlige samvittighed – det er da heldigvis ikke min skyld – det kan jo ikke være anderledes!

Det kan få mig til at fare i flint! Hvornår har tingene kunnet påtage sig skylden? Hvem laver tingene? Nej det har noget med holdninger og prioritering at gøre, og vi har alle part i skylden.
Gør dog noget – sig fra! Det er også dit barn, det gælder!

FORÆLDRE

Kan vi som forældre være med til at ændre på forholdene? Skal vi styre vore børns siddevaner f. eks. ved at foregå dem med et godt eksempel? Hvor meget sidder forældrene? Er vi blevet siddedyr, som om en generation eller to har taget form efter denne livsform?

KUNSTEN AT SIDDE

Vi kan i vores tidsalder selvfølgelig ikke undgå at sidde. Alene det, at alt arbejde er blevet så specialiseret, medfører, at de fleste af os udfører arbejdsbevægelser, der er meget ensidige, så kroppen slet ikke får mulighed for at bruge alle sine muskler jævnligt. Hvis vi bevægede os naturligt i vores arbejde, ville stolen blive et hvileinstrument og sikkert erstattet af et liggemøbel.

Kan vi lære at sidde? Ja, det tror jeg, vi kan. Når det lille barn kan sidde “korrekt” helt af sig selv, så er det også muligt at bevare denne evne i stedet for at forsøge at genfinde den, når det er for sent.
Det må kunne lade sig gøre at holde fast i barnets gode siddevaner på en eller anden måde. Først drejer det sig om forældrene – jeg ville næsten ønske, at de alle kunne mærke i et glimt, hvor pinefuldt det er, at redde sig et hold i ryggen, så kunne det være, de ville sige til sig selv: Det skal mine børn i hvert fald ikke udsættes for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *