Rygøvelse – 2

Rygøvelse - 2
Rygøvelse - 2
Animation

Dagens øvelse
Sid på stolen og bøj kroppen forover – flet fingrene på ryggen. Stræk armene bagud og opad og stræk ryggen ud – løft hovedet op. Tæl til 5 og slap af.
Gentag øvelsen 5 – 10 gange.

Hvor gør det godt?
Først strækkes rygmusklerne ud og herefter trænes rygmusklerne.

Hvorfor gør det godt?
De fleste sidder for meget og forkert. I den slappe siddestilling hviler både ryg- og mavemuskler og derved bliver de svage. Svage rygmuskler beskytter ikke rygsøjlen så godt som stærke rygmuskler, så det er vigtigt at træne disse muskler – også i fritiden.

Anatomi
Anatomi

Dagens gode råd om ergonomi
Sid aktivt på din stol – variér din siddestilling. Stolen skal justeres så højt, at lårene peger skråt nedad, så rettes bækkenet op og rygsøjlen er i balance. Sådan kan man sidde frit uden rygstøtte og bruge sine rygmuskler – derved bliver de stærke. Sid fremadrettet uden rygstøtte – sid lige op med støtte og læn dig tilbage med støtte – alt efter det arbejde du udfører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *